Jul i Halfdan Rasmussens tegn

Helsingør Kommune fejrer i 2015, at Halfdan Rasmussen ville være fyldt 100 år den 29. januar 2015. Det fejres med en lang række arrangementer overalt i kommunen. Kronborg Bryghus hylder også den folkekære digter ved at opkalde vores to juleøl efter to af hans digte; "Snemand Frost og frøken Tø" og "Julemanden Julle". 

Halfdan Rasmussen levede en stor del af sit liv i Saunte ved Hornbæk, hvor han skrev langt hovedparten af sine værker og opnåede både anerkendelse og berømmelse. Han var kendt og elsket på kryds og tværs af generationer og sociale forhold for hans fabelagtige evne til at lege med ordene, se det forunderlige i det almindelige - men også gøre det almindelige forunderligt.

God jul til jer alle!